Dana Seals A/S

Bogholder & indkøber

Vi søger en faglig dygtig og dedikeret kollega til at varetage økonomifunktioner og dele af vores indkøb.

Dana Seals A/S

Om stillingen

Vi søger en faglig dygtig og dedikeret kollega til at varetage økonomifunktioner og dele af vores indkøb.

Dana-Seals A/S designer, udvikler og producerer tætningsløsninger i PTFE og andre tekniske plastmaterialer.

Vi samarbejder med både nationale og internationale distributører samt OEM-kunder og leverer løsninger til en lang række industrielle anvendelser, herunder den maritime sektor, vedvarende energi og fødevareindustrien.

Vi stiller store krav til os selv, vores kvalitet og til den service vi yder kunderne. Hvorfor det også er vigtigt for os at være fleksible og møde kundens behov, uanset om det drejer sig om små eller store projekter.

Hos Dana-Seals bliver du en del af:

  • en virksomhed med udvikling, salg, produktion og service på samme lokation
  • en hverdag med 22 kompetente kolleger med et godt sammenhold – og hvor alles trivsel vægtes højt
  • en virksomhed som arbejder målrettet med vores miljøansvar og er i gang med at forme rejsen
  • En virksomhed med høje, miljøbevidste vækst ambitioner

Din rolle

Du bliver ansvarlig for vores økonomi- og bogholderifunktion med alt hvad det indebærer af selvstændigt og alsidigt ansvars- og kompetence område. Du vil arbejde med beregning af investeringsforslag og indgå i beslutningsprocessen omkring nye projekter.

Du vil med dit specialistområde blive en del af vores effektive administrativt team, hvor alle har et tæt samarbejde på kryds og tværs af faggrupper.

Jobbet er sammensat af regnskabsmæssige driftsopgaver, budgetplanlægning, måneds- og årsafslutning samt diverse indkøbs funktioner. Du vil blandt andet skulle varetage følgende opgaver:

  • Bogføring – finans, kreditor, debitor og momsafregning
  • Udarbejdelse af måneds- og årsregnskaber
  • Lønadministration
  • Budgetudarbejdelse samt månedlig budgetopfølgning og ledelsesrapportering
  • Kontakt til bank og revisor
  • Likviditetsstyring
  • Løbende controlling og analyser til brug for ledelsen
  • Diverse indkøbs funktioner

Vi benytter Dynamics 365 Business Central

Om dig

  • Du har nogle års erfaring inden for bogholderi og økonomistyring. Du har desuden en relevant faglig uddannelsesbaggrund som f.eks. merkonom, HD, cand. merc. eller har en tungere erfaringsmæssig baggrund der matcher stillingen
  • Du arbejder selvstændigt, er kvalitetsbevidst og evner at opsøge ny viden og omsætte den til handling
  • erfaring med Export og Import, kendskab til Business Central og behersker engelsk vil kun være en yderligere fordel.
  • Du er forretningsorienteret og struktureret samt har en analytisk tilgang til dit arbejde, samtidig med at du forstår tværgående sammenhænge og trives med at have mange snitflader i organisationen
  • Vi forestiller os at du som person er positiv og ønsker at bidrage til den gode hverdag i et team af engagerede kollegaer.

Jobbet er en fuldtidsstilling. Løn og øvrige ansættelsesforhold i forhold til kvalifikationer.

Se mere information om os på https://dana-seals.com/

Relevante ansøgere indkaldes løbende til samtale, så send dit CV og din ansøgning hurtigst muligt til job@dana-seals.dk
Tiltrædelse snarest muligt.

Har du spørgsmål til jobbet, kan du kontakte CEO, Louise Gyllich på tlf. 4922 4400.

Vi glæder os til at høre fra dig.

Convinced yet?

Attach your application, and let us discuss our collective future at Dana Seals A/S

Send us your application

Engineering request form

Please fill in the form below and we would appreciate it if you attach eventual drawings of hardware or seals to clarify technical demands.